©  Foto:

Kammerslusen

Hold dit næste møde eller konference på Kammerslusen med Vadehavet lige uden for døren.

Lige her, hvor den flade Ribe Marsk forbinder Nationalpark Vadehavet med Nordens ældste by, Ribe, ligger Kammerslusen med mulighed for unikke rammer til både store konferencer og mindre møder. Her vil du opleve en egen ro, hvor der i forårs- og efterårsmånederne er mulighed for at opleve det spektakulære naturfænomen, Sort Sol, lige udenfor døren.

Vadehavets natur er omdrejningspunktet for menukortet og afspejler de råvarer der er tilgængelige udenfor Kammerslusens hoveddør. Råvarerne bliver sammensat kreativt og tilberedt med respekt for traditioner og med begge ben på jorden. Kammerslusen tilbyder alt lige fra stående taffel til gallamiddag. Et arrangement sammensættes og tilpasses således at jeres gæster får en oplevelse udover det sædvanlige.